Gentofte Kommune vil have fokus på løbende at følge op på den bæredygtige udvikling – og dermed også på arbejdet med at omsætte de fire tværgående verdensmålstemaer lokalt og konkret i Gentofte. Dette fokus skal ses i sammenhæng med de nationale initiativer for bæredygtighed. Eksempelvis det nye udgangspunkt – en baseline – for verdensmålene i Danmark, som er under udarbejdelse på opdrag fra Folketingets tværpolitiske 2030-netværk og forventes offentliggjort i 2020. Samt klimaloven og den kommende klimahandlingsplan, der lanceres løbende af regeringen i 2020.
Opfølgningen skal blandt andet ske ved at formidle data visuelt og sat i sammenhæng – så de bliver relatérbare og kan skabe et nyt videns- og beslutningsgrundlag samt motivere til endnu mere bæredygtig udvikling.
Eksempler på, hvordan Gentofte Kommune anvender data til at følge bæredygtig udvikling
Data motiverer lokale familier til adfærdsændringer
Projektet Grøn Hverdag Gentofte hjalp i 2019 ti familier til en mere bæredygtig hverdag. De ti familier foretog først en førmåling af egen CO2-udledning ved at registrere deres forbrug af mad, produkter, energi, transport, rejser og ved at få registreret deres affaldsproduktion. Herefter valgte familierne indsatsområder og målsætninger og gik i gang med at ændre deres adfærd henover tre måneder. For at se effekten af familiernes adfærdsændringer blev deres forbrug løbende registeret.
Familiernes data blev visualiseret som planetforbrug. Planetforbruget er et billede for, hvor mange kloder, der skal til for at dække forbruget af ressourcer i løbet af et år. De deltagende familier lå fra starten relativt lavt i forhold til gennemsnittet i den danske befolkning på 4,2. Alligevel lykkedes det for de fleste familier at reducere deres planetforbrug yderligere. Familierne havde som udgangspunkt et gennemsnitlig planetforbrug på 2,6, som i slutningen af forløbet var faldet til 2,2 planeter. Den største reduktion, der blev opnået af en familie var fra 3,4 til 2,3 planeter. I gennemsnit blev der fra projektstart til projektslut opnået en reduktion i CO2-udledning på 0,8 tons/år pr. deltager. Hvis samtlige borgere i Gentofte Kommune kunne gøre det samme, ville det give en samlet besparelse på knap 60.000 tons CO2/år.
Nyt projekt muliggør forebyggelsesarbejde blandt unge med udgangspunkt i aktuel, lokal data
Gentofte Kommune har primo marts 2020 ansøgt og fået tilsagn om at blive pilotkommune i Fælles om ungelivet, som er et partnerskab mellem TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og fire andre pilotkommuner i pilotfasen 2020-2023. Fælles om ungelivet fremmer social bæredygtighed og er inspireret af Den islandske Model. Projektet har til formål at sikre at flere unge lever et frit ungdomsliv, hvor både forældre og lokalsamfund aktivt bidrager til, at rammerne omkring unge opmuntrer til et reduceret alkoholforbrug og beskytter mod brug af tobak og andre rusmidler.
I pilotfasen er formålet at udvikle og afprøve en kommunal tilgang til dette arbejde. Som pilotkommune skal Gentofte Kommune udbygge og styrke forudsætningerne for at arbejde sundhedsfremmende på basis af data, med fokus på beskyttende faktorer og i tæt samarbejde med forældre og lokalsamfund. Målgruppen er elever fra grundskolens 7. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser. Indsatsen fokuserer på det store flertal af unge, som i udgangspunktet trives og har det godt med venner og familie, og som har få psykiske problemer.
Som en del af Fælles om ungelivet skal der årligt gennemføres monitorering af unges sundhed og trivsel. En årlig monitorering vil give mulighed for, at forebyggelsesarbejdet kan tage udgangspunkt i aktuel, lokal og nærværende data. Aktuel data kan, kombineret med det rette lokalkendskab, være med til at sikre, at de indsatser der igangsættes tager udgangspunkt i et reelt behov og samtidigt tilbyder løsninger, der kan gribes lokalt (af skoleledelser, lærere, forældre, elever mfl.).
Data viser udvikling i sortering og genanvendelse af affald
Gentofte Kommune har som målsætning at leve op til EU’s miljømål for genanvendelse af affald. Målet er 50% i 2020 og øges løbende frem mod 2035. Kommunen følger nøje udviklingen i sortering og genanvendelse af forskellige affaldstyper. Figuren viser, hvordan genanvendelsen af pap, glas, papir, metal, plast og træ har udviklet i perioden 2011-2019.
Sortering af madaffald indfases gradvist fra 2021-2024. Gentofte Kommune estimerer, at det vil øge genanvendelsesprocenten med ca. 10% og vil bringe den samlede genanvendelsesprocent op på omkring 50%. Dermed vil kommunen nærme sig EU's miljømål for genanvendelse på 55% 2025.
Energiprojekter udvælges på baggrund af data
Gentofte Kommune har i de senere år foretaget mange større og mindre energiprojekter. Forud for gennemførelsen af hvert projekt udarbejdes en beregning af det aktuelle forbrug og det estimerede forbrug efter et eventuelt energiprojekt. Beregningen viser, hvor stor en besparelse, der vil kunne opnås, hvor meget CO2-udledningen reduceres med projektet, og hvor lang en tilbagebetalingstid projektet vil have. Ud fra denne beregning træffes beslutning om, om energiprojektet skal igangsættes. Når projektet er gennemført, opdateres beregningen med de faktiske tal til brug for anlægsregnskabet for de gennemførte energiprojekter i regnskabsåret og til udmøntningerne i driftsbudgetterne.